Munken – din lokale bodega i Aalborg
En bodega med historie, hygge og plads til det hele
Munken er en bodega i Aalborgs Vestby med sjæl i væggene og spil på bordene. Vi slog dørene op i december 1977 – dengang som restaurant – efter at den gamle købmandsbutik i lokalerne brændte ned. I dag er vi bedst kendt som det mest hyggelige værtshus, hvor øl, grin og fællesskab mødes i uformelle rammer. Her kommer gæster fra både nærområdet og længere væk – blandt andet fra Svenstrup og Nørresundby – for at nyde stemningen, et spil dart og en velfortjent pause fra hverdagen.
En bodega med spil, sjov og personlighed
Hos Munken er vi mere end bare øl og hyggelige lokaler – vi er en bodega med noget at lave. Uanset om du er til stille brætspil eller højlydt dartturnering, har vi noget for dig. Vores samling tæller over 500 Wii-spil, 23 forskellige brætspil samt et godt udvalg af kort- og terningspil.
Et lille udpluk af vores mange spil:
- Det Dårlige Selskab – Året der gik galt 2021
- Cards Against Humanity
- Trivial Pursuit – Disney Edition
- Ølspillet
- Ludo til 6 personer
- Matador (Flottenheimer-udgave)
- Backgammon, Klaps, Kalaha, Skak – og meget mere
Som bodega elsker vi at skabe liv og fællesskab – og hvad end du kommer for at spille, snakke eller bare slappe af, er der altid plads til dig. Vi holder også polterabender og andre arrangementer.
Lej vores lokale – og hold fest på bodegaen
Mangler du et sted at holde fest med vennerne? Som bodega tilbyder vi også et gratis lokale med plads til 16–20 personer, som du og dine gæster kan låne. Det eneste, vi opkræver, er et lille depositum på 200 kr., der kun bruges til rengøring, hvis der er behov for det. Lokalet er populært, så vi anbefaler, at du booker i god tid – og skulle jeres arrangement falde uden for vores normale åbningstider, gør vi selvfølgelig vores bedste for at finde en løsning.
Leje af hele Munken – og hold din fest på bodegaen.
Skal det være et større arrangement, har vi også mulighed for at arrangere fredagsbar med fri bar – perfekt til firmafester, jubilæer og lignende begivenheder med min. 45 deltagere, dog med et maks. på 65 deltagere.
Book eller kontakt os i dag
Har du spørgsmål, eller vil du booke et bord, et lokale eller en fredagsbar? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til baren på +45 25 70 11 76 eller til kontoret på +45 20 80 15 70 (tirsdag til fredag mellem kl. 10 og 16). Du er også velkommen til at sende en mail til booking@munken-aalborg.dk – så vender vi tilbage hurtigst muligt.